Sankt Hans 2013

Lidt forsinket men her er billeder fra Sankt Hans 2013. Det blev en rigtig god dag med hygge på legepladsen. Der blev lavet pandekager på bål, spist kage, drukket sodavand, øl og kaffe. Igen i år lavede vi vores egen heks og det blev nok den flotteste heks i hele landet.

Vi introducerede også Haldbjerg-Vangens eget hønse skidningsspil. Om det var en succes må andre bedømme, men der blev i hvert fald grinet meget. En rigtig god dag som traditionen tro blev afsluttet med at Heksemutter blev sendt afsted mod Bloksbjerg.

Der er desværre ingen billeder fra bålet, da vi ikke selv fik taget nogle og en forespørgsel har ikke hjulpet.