Søndag den 2-3-2014 holdt vi vores årlige Fastelavnsfest, og igen i det gamle El-Service nede i Vangen. Det er blevet en rigtig hyggelig tradition, og igen i år blev det en rigtig hyggelig dag for alle.
Opfindsomheden er virkelig stor hvad angår udklædning, og I år var en af forældrene også klædt ud nemlig som en bærplukker ved navn Eduardo.
Tønderne fik igen i år tæsk. De små børn fik først deres tønde til at give op, men kort efter fulgte de store børn også trop, og vi fandt vores katte konger og katte dronninger.
Dagen blev sluttet af med Fastelavnsboller og slik og sodavand til børnene. Tak for stor opbakning til arrangementet. Det er vi rigtig glade for. Og tusind tak til Bent for lån af lokaler.